Bruxelles/Brussel januar 2012

Medens byen igen er bemandet med EU-lederne til topmøde om endnu en ny aftale (Finanspagt), er belgierne ved at samle sig til en generalstrejke i dag d. 30. januar 2012.

Bruxelles/Brussel anno januar 2012 er væsentligst forskellig for blogejerens første besøg (omtalt i forrige indlæg) anno 1975. Sådan må det næsten være! Og hvordan er “Europas Hovedstad” så at opleve nowadays?

Som alt sightseeing er parametrene tid, interesse, pengepung, kondition, tidspunkt, vejr og personlig drive og planlægning afgørende. Denne gang blev ca. 48 timer forsøgt udnyttet og indtrykkene i en destilleret form visualiseres i stikordsform nedenfor.

Belgiens hovedstad er bygningsmæssigt kontrastfyldt som eksemplificeret af billedet ovenfor

Stadigvæk kan nydes den gamle bygningsmasse (laugshusene) på Grand Place

Smukke butiksarkader kan også stadig ses med klassiske butikker (med pæne priser)

Manneken Pis - en kendt (og uforståeligt skattet) seværdighed

Den (velsmagende og varierede) belgiske chokolade her udsat som skakspil

Belgien er verdensberømt for sine tegneserie-figurer

Fra Verdensudstilling i 1958 står ca. 100 meter høje og 2.400 tons tunge Atomium fortsat og virker som museum

Den kollektive transport forekommer velfungerende med sporvogne, der mixes med metro og/under gadeplan

I den sydøstlige del af centrum af Bruxelles/Brussel findes et ganske særligt kvartér - Matongé. En slags “Harlem i Bruxelles”. Det er primært befolket med negroide indvandrere fra Afrika (Belgisk Congo). Et anderledes liv, som enhver “hvid” bør bese om dagen; om aftenen bør man holde sig væk, medmindre det er et specifikt besøg gerne ledsaget af en “indfødt” eller man har kulsort bælte i en østerlandsk kampsport (go´ fornøjelse).

Blogejeren cruisede rundt i dagslys med stor interesse!

En herlig kontrast til Matongé er EU-området i den østlige del af Bruxelles/Brussels centrum. Et væld af kontorbygninger, herunder selve EU-parlamentet - vel og mærke det i Bruxelles/Brussel. Blogejeren tilbragte nogle timer i disse områder med at begribe EUs sammensatte og bureaukratiske kompleksitet, herunder “beriget” ved diverse interiøre besøg i Parlamentarium (EUs besøgscenter) samt selve parlamentet (foto ovf.).

Et godt tip - Instrumentmuseet (musikinstrumenters historie) vis-a-vis det moderne Renè Magritte museum i centrum har en restaurant på toppen. Udsigten, maden og betjeningen er afgjort et besøg værd. Gæsten behøver ikke løse billet til museet, men kan nå højderne med en ældre, velfungerende elevator.

Er man(d) heldig med et vinduesbord, eller på terassen er udsigten formidabel og tjener som et fortræffeligt supplement til såvel fødeindtagelse som fordøjelsen.

Refleksion
Er Belgiens todelte hovedstad Bruxelles/Brussel en smuk by? Afgjort nej! Hvis nogen synes, at den danske hovedstad aktuelt drukner i kraner, huller og bygge-entrepriser, er det ingenting mod den belgiske ditto. Og trods det næsten ens størrelsesforhold mellem Bruxelles og København virker næsten alt meget større i “Europas hovedstad”.

Er byen et besøg værd aktuelt? Afhænger naturligvis af smag og behag og formål!

Er den dyr? Aktuelt opleves prisniveauet stortset som i DK; naturligvis er de hypede restauranter og hoteller i Bruxelles´ centrum dyrere, men på mange områder mad, tøj, taxi, offentlig transport, boliger osv. konstateres ikke den store forskel!

Blogejerens seneste besøg i Belgien (i dette århundrede) har bevidst været en kombination af den belgiske hovedstad og så 1-2 andre destinationer i enten den flamske eller vallonske del. Det kan anbefales, også for at få et mere nuanceret billede af det sammensatte land.

In addition:
Den non-kollektive trafik i Bruxelles forekommer surrealistisk, hvilket danner en naturlig overgang til næste (planlagte) blogindlæg “Den surrealistiske Magritte”.

Note:
Foto: Erik Hulegaard

My name is Pieters

En kold martsdag anno 1975 var mit første besøg i EUs hovedstad - Bruxelles/Brussels. To uger forinden anede jeg faktisk ikke, at min kuffert ville føre mig til Bruxelles. Rejsen til New York i starten af maj samme år var omhyggeligt planlagt (med diverse ture til bl.a Washington osv.). Men min chef og mentor havde pludselig fået en dødsdom. Han vidste det ikke; jeg vidste det - desværre!

Derfor valgtes at bruge min daværende pænt opsparede “rejsekonto” på korte rejser til forskellige områder af Europa, så jeg med få timers varsel kunne være i København, når det var påkrævet. For nogle lyder det måske vanvittigt – men for mig var det en selvfølge at følge en af mine mentorer på hans sidste rejse. Det skete lidt senere i samme tidsrum. – Jeg har aldrig fortrudt den beslutning!

Så i stedet for New York (og Washington m.m.) blev det bl.a. den nærliggende EU-hovedstad – Bruxelles/Brussels. En rundtur – en introtur i det, der dengang var på vej til at blive en slags “EU-Hovedstad”. En guide – en 50+ herre med et af Europas kraftigste underbid, to-dages skægstubbe, en “Columbo-cottoncoat” m.m. – forkyndte for bussens få gæster denne marts-kolde formiddag, at…”my name is Pieeeeeeeeeeters”.

 Enhver læser, der nu forsøger at udtale “Peteeers”, vil fornemme trækninger i underkæben. “Peeeters” førte sit busselskab rundt i Bruxelles med en inderlig stolthed og vekslede uden problemer med sit underbid mellem flamsk, fransk, engelsk og tysk.

Hotelværelset var på 9 etage. Det var Sheraton Brussels. 50+ vil erindre den afdøde US-president (og gennemhæderlige) Gerard Ford. Han besøgte samme hotel ca. 1 uge efter.Sheraton Brussels på Place Rogier i centrum var noget helt særligt den gang. I dag er det blot eet af mange x-stars hotel i EU- og NATO-byen.

Chez Paul
Anno 1975 var der også andre spots i den opadstigende (i betydning) belgiske sammensatte hovedstad. Blandt flere interessante fristelser i det centrale byliv var en – daværende – meget fashionabel natklub “Chez Paul”. På anbefaling var den genstand for et aften- og nattebesøg, jeg aldrig glemmer! Det er blevet til (for mange?) en del besøg i natlige lokaliteter af varierende størrelse, farve og prisniveau en del steder i Europa gennem mit plettede liv. Sammenligning er naturligvis altid nærliggende, når muligt.

Tilbage til Chez Paul anno marts 1975. Natklubejeren “Paul” besad den - alt for sjældne – kompetence at byde gæsten personligt velkommen. “Paul” gik rundt i sin natklub og hilste på gæsterne, ikke blot (mange) gengangere, men også debutanter som blogejeren. Han gav sig tid til at en sludder, nøje afstemt af lydintensiteten fra underholdningen på den lille scene. Mange natklubejere kunne lære – inderligt – meget af (den hedengangne) Paul.

Modsat nutidens mørkklædte muskeldrenge med ledninger i nakken, højtalere i ørene, tribade-tatoveringer, skaldet hovedbeklædning, syntetiske muskler ved hjælp af kemiske stoffer og jernløfteri, kulsorte bælter i asiatiske kampsportsgrene og ikke mindst et tilskåret brutalt og betydningsfuldt udtryk i ansigtet havde le patron Paul to pænt klædte herrer i de modne årgange til hjælp ved indgangsdøren til den – daværende – fashionable Bruxelles-natklub. Jeg er sikker på, at “Paul” med sin elegante og samtidig selektive snu væremåde ville eliminere 90 pct. af eventuelle optræk til ballade. De sidste 10 pct. vil det hastigt tilkaldte politi fra den nærliggende politistation med glæde tage sig af, medens le patron Paul så smilende til emballeret i sin skræddersyede dobbeltradede smoking. 

Jeg erindrer stadig de professionelle værtinders smil til le patron. Tro mig, der er stor forskel på disse, men her var de feminine professionelle smil ilagt en ægte respekt for Paul. Begreberne “klasse” og “stil” lyste som en solfyldt aura fra le patron!

In addition:
Disse memory-spots kørte i min indre biograf, medens der blev igangsat et nøje planlagt forløb af tilskåret tid til at se Europas hovedstad Bruxelles/Brussel anno 2012.
Det handler næste (planlagte) og noget længere blogindlæg om. Begreber om Bruxelles/Brussel anno 2012, EU, Matongé, tips til Bruxelles, Brussel m.m. bliver berørt……

Broder Erik

I Europa ligger mange klostre fra den mørke middelalder. At Europa er delt i et sydligt katolsk og nordligt protestantisk religiøst baseret område, er bekendt for enhver, der har gennemkrydset den gamle verdensdel samt blot læst indholdsfortegnelsen i den europæiske historiebog.
Det ved bl.a. EUs præsident, den lidt embedsmandsagtige konsensus-mager samt flamske politiker af borgerlig observans, belgieren Herman van Rompuy (f. 1947). Når han skal lade op (det er der vist tit brug for i denne tid!), sker det - ifølge velunderrettet kilde - enten ved den flamske kyst eller hos munkene i klostret i Affligem.

Delingen af det katolske og protestantiske Europa ses meget tydeligt i Belgien. Et land, som blogejeren har lært gennem nogle rejser over decennier at sætte pris på. I samme land ligger der flere klostre. Nogle er lukket for offentligheden. Få er åbne efter aftale. Et af disse er ikke bare åbent - og har været det længe - men er samtidig nærmest verdensberømt. Modsat ovennævnte kloster Affliglem er klosteret i Chevetogne langt mere eksponeret. Ethvert look i hjemmesidens gæstebog fortæller om gæster i dette særegne kloster fra alle verdensdele på kloden.

Monastére Chevetogne

Dybt inde i Ardennerne ligger dette magnifikante klosterkompleks i en katolsk og byzantinsk blanding. Nogle frostklare og solrige januardage 2012 i Ardennerne bidrog til den fabelagtige klosterstemning og -stilhed for blogejerens længe planlagte klostertur. - En inderlig historisk kontrast til “The Battle in the Bulge” - december 1944, hvor bl.a. den amerikanske 4-stjernede general George Patton jr. med sin 3die armé udkæmpede nogle voldsomme slag i vinterkulde og høj sne mod de tyske besættelsestropper netop i dette område af Ardennerne. - Tilbage til klosteret anno 2012:

Bygningerne (bill.1.) er med årene blevet en hybrid af flere stilarter. Indenfor trives munkene i forskellige trosretninger, aldre, livvidde, højde og skostørrelser. Latin, fransk og flamsk er naturlige dagligdags tunger. Hårdt presset kan de yngre af dem også kommunikere frit på engelsk. Der er ikke TV, radio eller musikafspillere eller anden nymodens pjank, når undtages ledsagende musik til andagterne. Gæster, der skal have rytmer for at leve, må koble noget til øregangene. Kulturelle input via medier sker kun, såfremt gæsten medbringer computer. Efter anmodning skabes adgang til WLAN.

Rituelt eksempel

Ritualerne foregår naturligvis på latin og fransk i denne del af verden. Et eksempel på et ritual er måltiderne. De starter med, at en munk ringer løs på en kæmpeklokke (han sætter nogle sikkerheds-ørepropper i hver gang). Lyden er gennemtrængende i hele klosterområdet; ja selv Klokkeren fra Notre Dame kunne have behov for noget krisehjælp eller coaching lige efter.

Som billedet (bill.3) viser, sidder munkene ved et langt bord. For enden sidder “chef-munken”, et ældre lang-skægget herre. Han styrer bønnerne og messesangen, inden- og efter måltidet. Ved siden af ham sidder så de få mandlige gæster og dernæst kommer munkene i en turnus-sidde-ordning. Medens vi spiser, er der tavshed mellem munkene (og eventuelle herre-gæster som blogejeren). Andre munke agerer tjenere. Det kører altsammen i en vagtbaseret turnus. Fade og brød bliver budt rundt i et velordnet ceremoniel og tavshedsbelagt mesterværk. Vi tygger maden, medens postevandet skyller det ned. 2-3 retter - hovedretten bydes rundt anden gang, når chef-munken er færdig med første omgang.

Hele sceneriet (måltidet) varer næsten nøjagtig 30 minutter; alt imedens en munk sidder på en lille forhøjning i hjørnet og læser op af skriftsteder i en lind strøm via en mikrofon. - “Chef-munken” afbryder med en bordklokke, når han skal messe eller bede. Det sker både, når vi skal starte og til slut efter måltidet. Alle står bomstille ved deres (umagelige) træstole med blikket vendt mod et kæmpekrucifix for enden i det aflange spiserum. Der er alvor hos alle, ansigtsmusklerne bruges kun til bearbejdning af føden. - Maden opleves tung, men absolut velsmagende a la “husmandskost”. Søndag aften var den vagthavende messe-underholdningsmunk afløst af en semi-munter klaverkoncert via det beskedne musikanlæg i hjørnet af spisesalen. En velkommen forandring, selvom munkene ikke viste videre opstemthed i deres ansigter under måltidet.

Alt i alt var vi på alle måder (uden overdrivelse) langt fra en Michelin-stjernet restaurant. Her har gæsterne heller ej navnesignerede servietstofposer og -ringe til deres stivede hvide stofservietter! Blogejerens gæstestatus kvalificerede til en træ-servietring, en stivet hvid (stor og dejlig) stofserviet (som i barndommen) samt et visitkort sirligt påtegnet “Mr. Erik Hulegaard”.

I en nærliggende bygning, der kunne skimtes fra blogejerens fabelagtige Ardenner-udsigt fra sit skrivebord i munkecellen, kunne anes Bethania, som var quindernes opsamlings-sted. Ingen quinder hos munkene? Blogejeren så kun en quinde. En lille quinde (rengøring m.m.) med et listigt smil og og en livvidde, der gjorde det nemmere at hoppe over hende end at løbe rundt om hende, hvis man(d) ville passere hende!

Generelt

Adkomsten til klosterområdet i Ardennerne er ikke nem, hvilket jo basalt heller ikke er meningen. Det hjælper med en bil (eje eller leje). Ellers er det tog fra Bruxelles (retning: Luxembourg), stå af i Ciney. Herefter er der busforbindelse cirka 3-4 gange om dagen (ej søn- og helligdage). At få en taxa svarer nærmest til at vinde i lotto. Det lykkedes blogejeren med besvær og bistre overtalelser at få fat i en taxa i Ciney, da bussen netop var kørt og der var cirka 5 timer til den næste busafgang. Taxachaufføren satte taxametret til hjemmefra og fortsatte sin kørsel med blogejeren plus bagage i en sær hoppende kørsel, der måske blev afstemt efter reggae-rytmerne i bilradioen. Faktisk imponerende, når det antages, at taxachaufføren ellers virkede tæt på de 80 år (næsten som hans taxa-Mercedes ).

Ved min afgang nogle dage senere havde “Guestfather”-munken på min anledning bestilt en taxi. Ganske rigtigt kom den 80+årige trillende igen med sin gamle Mercedes. Han havde for en sikkerheds skyld sat taxameteret til hjemmefra, så taxametret viste 14 Euro, da blogejeren satte sig ind i den gamle Mercedes. Vognmandens belgiske moustache strittede fortsat, da han i nogle herlige gear- og koblingsskift bragte den gamle “merser” og den noget yngre blogejer til Gare de Ciney. Det var en god dag for den gamle vognmand. Solen skinnede og hans pensionstillæg blev kraftigt adderet. Da han kørte videre, kunne blogejeren ikke lade være med at grine lidt trods en kraftig afhøvling af sin børneopsparing.

Refleksion

Stedet ånder af….ja netop klosterstemning langt væk fra “Real Life”. Vi befinder os nærmest i en pseudoverden, omgivet af Ardennernes bakkede skovbeklædte natur, der både genererer et dystert og samtidigt storslået regie. Det kan beskrives kortfattet (som dette indlæg) eller i dusinvis af ord, men skal det virkelig fornemmes, er et ophold et must. En oplevelse for livet!

Er den strenge munke-ordenagtige tilgang til religiøsiteten og troen den rigtige? Kommer munkene - når de oplever den ultimative længste (og sidste) søvn - op til Vorherre? Er de bedre mennesker end os andre “hverdags-digital-cpr-numre”? Giver deres mange ritualer adgang til en højere position i et (måske) nyt liv? - Se….det interessante er jo, at i-n-g-e-n endnu - trods digitale artisterier og gen-manupulationer og raketvidenskab osv. - har svaret på disse spørgsmål.

Ønsker læseren at reflektere udenlands - i et internationalt miljø - under særdeles velordnede forhold (undervurdér aldrig den katolske munke-disciplin!), er det belgiske kloster med en enestående “rural” beliggenhed dybt inde i Ardennerne et kvalificeret sted.

Modne læsere bør sende denne rekommandation “til modning”. Yngre læsere bør erindre dette sted - måske til senere lejlighed i deres liv, når erfaringen og livets kompleksitet er fusioneret i en anelse forståelse af livets fabelagtige menukort.

Blogejeren havde nogle formål med rejsen, hvoraf det ene (naturligvis) var at opleve dette fabelagtige kloster. Efter et par aftalte dage kunne blogejeren returnere til “den virkelige verden” i form af nærmeste togstation i Ciney, hvorfra toget fra Luxembourg via Namur kunne køre de cirka 70 km. til Bruxelles/Brussels.

In addition

Sidstnævnte by handler næste planlagte indlæg om med titlen “My name is Pieters”.

Note:

Link til Monastére Chevetogne: http://www.monasterechevetogne.com/index.php?taalkeuze=2

Link til mere Monastére Chevetogne: http://www.hulegaard.dk/chevetogne.htm