Fra “mit beskyttede danske værksted” kunne jeg - som x millioner af andre vesteuropæere - erfare om koldkrigstidens konfrontationer, hvor den delte hovedstad Berlin udmærkede sig med nogle ekstremt særlige historier og minder i perioden fra 2. verdenskrig og frem til Murens fald i november 1989. Nogle få “frivillige” rejser i DDR (Østberlin og Rostock) gav nogle input on location fra tiden før Murens fald.
Medio sept. 2009
Det var en overskyet september dag anno 2009 ved mit næstsidste besøg i Tysklands formidable hovedstad Berlin. Næstsidste kalenderkryds den eftermiddag var en stor - relativ kompakt og ikke særlig køn brokonstruktion i den vestlige del af Berlin. Senere - hvis jeg nåede det - var dagens sidste kalenderkryds et nuttet lille jagtslot Sans Souci i samme vestlige område. Selvom slottet blev nået og nydt til slut, var det broen i al sin rå metal, der skabte stemningen og faktisk også de livslange minder.
Da jeg steg ind i taxien i Berlin Mitte og nævnte adressen, var den engelsk-talende chauffør straks med. Han kiggede på mig via bakspejlet, inden han satte Merseren i gear “heading west”. Der var mange røde lys på vejen. Derfor blev der tid til erfaringsudveksling. Det var - til en undtagelse - ikke en tyrkisk chauffør, men en tysk indfødt. Vi var næsten jævnaldrende og snakken gik lystigt mellem os, indtil hans spørgsmål: “Hvilken side af broen skal stoppe?”
“DDR-siden - naturligvis”, var mit svar og han smilede let op i bakspejlet.
Vi nåede frem, medens vores intensive snak udgjorde en ekstra dynamisk energi på Merseren. Jeg stod ud - tog nogle fotos - gik frem og tilbage på broen - stod og resignerede - og satte mig underligt forstemt ind i taxien igen. Jeg opdagede, at taxametret var slået fra. Vi så på hinanden. “Gary Francis Powers” blev udvekslet for ……jeg gjorde en pause og den tyske taxichauffør havde mesterligt fanget stemningen og svarede, “Rudolf Abel”.
Enhver, der besidder 50+ årringe eller mere i DK og ikke mindst har beskæftiget sig over tid med emner som spionage og tilsv. vil forstå, at navne som - “Powers” og “Abel” og “Vogel” - var noget særligt.
10. februar 1962
Det fortælles, at der var lys i vinduerne om aften og natten i Det Hvide Hus, hvor præsident John F. Kennedy og hans nærmeste stab sad i det ovale værelse og afventede besked fra de amerikanske poster i Vestberlin. Det var den første store spionudveksling på den gamle tyske bro, hvis metal havde gennemgået mange udfordringer i det 20 århundredes tyske historie.
Francis Gary Powers (1929-1977) var en pilot i USAirforce. I det dengang berømte Lockheed U-2 fly, der kunne nå en højde på knap 20 kilometer, overfløj han på spionage-fototogter såvel det daværende USSR som Cuba.
Amerikanerne følte sig den gang sikre på, at de sovjetiske raketter ikke kunne nå den højde. Men de tog fejl og Powers blev skudt ned over Sovjetunionen d. 1. maj 1960. Han tog ikke sin medbragte giftpille og blev fængslet i USSR. Knap to år senere blev han udvekslet med en af historiens største spionprofiler, nemlig den sovjetrussiske…
Rudolf Abel (f. Vilyam Genrikhovich Fisher i Storbrit. 1903 - d. 1971 i USSR) var en sovjetrussisk mesterspion (her gælder klichéen virkelig!) i USA gennem mange år, indtil han blev stukket af en anden kommunistisk agent.
Abel stod til 30 års fængsel. Men i begyndelsen af 1960erne startede det, som gennem resten af den kolde krig blev kendt som egentlige spionudvekslinger primært i Vest-/Østberlin. Ofte diskuterede den vestlige presse, hvem der profiterede mest på disse udvekslinger. Og ganske tit så det ud til, at Vesten købte sine borgere for dyrt retur fra USSR og de øvrige “broder-lande” i det kommunistiske paradis i Østeuropa.
Selve udvekslingen den kolde februardag nr. 10 i 1962 på Glienicker Brücke, samt hvad der efterfølgende skete for såvel Powers som Abel, skal ikke refereres her. Enhver interesseret har læst om den mindst et par gange, således også blogejeren, der næsten kan recitere det i søvne. Men det er væsentligt i denne kontekst at nævne en person mere, nemlig
Wolfgang Vogel (1925-2008) - I DDR-tiden var STASI det østtyske sikkerhedspoliti. Enhver med trang til fordybelse af dette emne har besøgt de historiske områder i det nuværende Berlin. To navne - nemlig Markus Wolf (chef for STASI) og Wolfgang Vogel spillede en potent rolle især i 1960erne og frem til Murens fald i 1989.
Dr. juris Wolfgang Vogel var ikke bare østtysk advokat. Han blev et fabelagtigt “link” mellem DDR (og USSR) versus Vestmagterne. Vogel var forhandleren om nogen af spion-/personudvekslinger. Det var således også ham, der forhandlede med USAs repræsentanter i Vesttyskland (=Vestberlin) omkring udvekslingen, der foregik i dag for nøjagtig 50 år siden.
Wolfgang Vogel besad advokatens kyniske sider i en sjælden raffineret cocktail, der passede som foldede hænder til såvel Vest som Øst´s officielle fornægtelser af spionhandler. Det muliggjorde adskillige mere eller mindre kendte “swaps” over tid (Greville Wynne vs. Konon Molody osv.osv.)
Det blev senere kendt (vistnok ved Vogels uofficielle mellemkomst), at der udviklede sig en særlig respekt og ligefrem et venskab mellem Vogel og Abel. Normalt ophørte enhver kontakt efter udvekslingen. Det skete også officielt planmæssigt den 10. februar 1962.
Nogle år senere efter begivenheden kom der pludselig en dag en bogpakke til Wolfgang Vogels kontor i Friedrichsfelde-bydelen i Østberlin. Den indeholdt en yderst unik og meget værdifuld bog om antikkens jura, der ikke var til salg hos nogen almindelig boghandler nogetsteds i verden. - Afsenderen var en kendt adresse i den russiske hovedstads centrum nærmere bestemt på Djerziinskijpladsen, hvor Abels chef alias Bødlen fra Budapest alias KGBs magtfulde chef (og senere en kort overgang USSR-leder) Jurij Andropov (1914-1984) residerede. - Den russiske sikkerhedstjeneste har altid haft en imponerende hukommelse og udvist loyalitet overfor sine tro medarbejdere.
Efter Murens fald i november 1989 mødte Vogel (som andre kendte DDR-notabiliteter (ingen nævnt, vistnok ingen glemt)) en “fleksibel indstilling” fra Vestmagterne, herunder Vesttyskland. Efter et kortere fængselsophold i 1990erne kunne Vogel frikendes og nød sine sidste år ved Schliersee i Bayern, inden han døde af et hjertetilfælde som knap 83-årig.
September 2009 - in reflexion
Den tyske taxichauffør havde - som mange erfarne taxichauffører i verdens byer - en særlig kunde-intuition. Da vi senere nåede til området ved jagtslottet Sans Souci, oplevede vi begge den herlige fløjtespiller, der sad og underholdte. Han så listig ud (Wolfgang Vogel havde synes om ham!), medens de sarte toner flængede turisternes råberi om fotoindstilling og guiding til Sans Souci.
Taxametret var forøvrigt blevet slået til igen, da jeg efter fotografering af Glienicker Brücke satte mig ind i vognen. Vi vidste begge, at den manglende taksering ville blive refunderet.
U2-piloten Gary Powers er død forlængst. Det samme er den russiske mesterspion Rudolf Abel og den fabelagtige (øst-)tyske advokat Wolfgang Vogel. Men broen eksisterer stadig som monument på den første af adskillige efterfølgende spion-udvekslinger mellem Øst og Vest.
I dag er det 50 år siden, at Powers og Abel blev udvekslet og startede en bølge, der med skiftende intensitet fortsatte ved forskellige check-points i Berlin indtil Murens fald. Der er skrevet et utal af bøger og filmatiseret en del om dette interessante tema. Blandt de ypperligste er to af verdens absolut største (og nulevende) britisk fødte spændingsforfattere 80-årige John Le Carré (David Moore John Cornwell, f. 19/10/31) og snart (18/02/29) 83-årige Len Deighton.
John Le Carré´s “Tinker, Tailor, Soldier, Spy” (bog fra 1974) er nu blevet genstand for en film, der er Oscar-nomineret anno 2012. Denne film toucher ovennævnte tema og er planlagt som næste (og længere) indlæg på bloggen indenfor en kort tidshorisont.
“Let them come to Berlin!” (John F. Kennedy - 26.06.63 - Rathaus Schøneberg)
Note:
Foto: Erik Hulegaard
10 comments:
Det var meget interessant læsning du bød på her.
Det hele var meget mærkeligt i den periode - og når man tænker på arkiver i gamle DDR, det er så typisk tysk. I går blev en ny færdelslov præsenteret i Tyskland og færdelskontoret ligger i Flensborg, der samler man på undskyldninger i forbindelse med man har fået en prik i kørekortet. Det er pt 18 prikker, men de skal nedsættes til 8. Tyskland er ved at gå i panik.
Apropos broer, Udo Lindenberg byggede bro mellem Tyskland og DDR ved at give Honecker en elektrisk guitar og blev samtidig den første der gav koncert i DDR.
Seancen med Honecker findes på youtube.com
@Pia-Charlotte#100212:
Kommentatorens begejstring for Udo Lindenberg manifesterer sig glimrende i kommentarens kontekst. ;-)
Den slemme dreng alias afdøde Erich Honecker spillede næppe meget på den fine gave efter Murens fald, hvor kræftdøden til sidst indhentede ham i Santiago Chile.
Måske den stadig levende fru Margot Honecker fingrerer på strengene til nogle gamle arbejdersange i den chileniske hovedstad. ;-)
Nej, man kan jo tænke lidt over, hvor den slags gaver havnede, om den blev givet til en partikammerats søn eller noget. Jeg har aldrig set nogen videre historie derom.
Her er klippet http://youtu.be/dkaoTVT2NsA
Apropos de gamle synder der hviler på det tyske folk, så jeg en film forleden på tysk !!! TV om Adolf Eichmann tilfangetagen i Argentina og hvordan israel fik ham over Atlanten til retslig forfølgelse. Utrolig godt arbejde med originale optagelser stort set hele vejen.
Mossads tilfangetagelse af Ricardo Klement alias Adolf Eichmann var en fabelagtig historie, herunder såvel selve "ekspeditionen", retsagen som hængningen.
Det skete i vores ungdom og blogejeren læste begærligt indtil flere gange om denne spektakulære jødiske hævnaktion. - Filmen må givet have været en godbid for Pia (og andre historieinteresserede!).
Netop Riccardo Klement tog afsted fra Genova. Det var den tyske n-tv.de der ind imellem nyhederne hver klokken hel har forskellige themas de kører, oftest meget interessante.
Jeg sidder og tænker, mens sneen drysser let ned over det provencalske køleskab om agenterne fra Moussad ikke snart tar en tur til Syrien eller Iran, inderst inde ville jeg ønske det. De har gjort så mange glimrende fritagelser førhen.
Jeg kan godt huske jeg så noget af den retssag på fjernsynet, men mindes ikke de viste hængningen, gjorde de det?. Derimod husker jeg en der kom i gaskammer i USA, som blev vist i TV, nok ikke selve handlingen, men før og efter formentlig var det. Var det ikke en der hed Chesmann eller noget i den stil ?
1962 var bestemt et spændende år og dramatisk også, da Mercur standsede den 31. juli og 16 dage senere blev boret og slæbt i havn til Tuborg.
Lidt om Ricardo Klement alias Adolf Eichmann:
http://www.1sted.dk/2verdenskrig/soldater/eichmann.aspx
Den israelske efterretningstjeneste Mossad har ved flere lejligheder vist "sin interesse" for Iran. Linket givet et eksempel:
http://www.guardian.co.uk/world/2012/jan/11/iran-nuclear-chemist-killed
Udvalgte aktioner ifm. f.eks. cyberwar samt økonomiske sanktioner vurderes til at være det mest realistiske angrebsvåben aktuelt.
"Gaskammer-Chesman" i USA siger mig ikke noget. - Derimod erindres fra TV2-bloggen Radio Mercur-ildsjælen Pia Charlotte, der sikkert aktuelt i det provencialske vintervejr sidder og syr på festkjolen til jubilæet til sommer. ;-)
Jo, jeg ved det. Jeg husker stadig fritagningen på Enteppe lufthavnen - et israelsk masterpiece virkelig.
Syrien er jo tydeligvis styret fra Iran, som jeg fornemmer det, det behøver bestemt ikke være rigtigt, men jeg ville nødig ha Iran eller for den sags skyld Syrien som nabo, og kommer Iran ud til Middelhavet, er det et faretruende signal.
Det vælter ned med sne nu, min veninde Brigitte skulle egentlig ha besøgt sin mor og far i eftermiddag, men hun nøjes med en tur til LeClerc efter hundefoder til de 4 benede.
Nej, jeg er ikke igang med symaskinen, men har lige strøget lagner og betræk, det kan jo ikke tørre udenfor i dette vejr.
Gedser Rev Fyrskib i Nyhavn blir det desværre ikke, reparationen er større end forventet, alle planker under vandkanten skal udskiftes. Den er først tilbage i november. Jeg har haft kontakt med Nørrebros Teater (gamle Mercur City), de vil have ferielukket, så vi står uden noget sted pt. Har tænkt på Orlogs Museet, der er bl.a. en fregat, der er også et par passagererskibe der har interesse, ved du noget om Madonna eller Donna tror jeg den hedder som Tuborg ejer eller ejede ?
Google lidt Caryl Chessmann hed vedkommende jeg tænkte på, men det var 2 år før, formentlig en henrettelse der aldrig skulle have været foretaget http://crimemagazine.com/wrongful-execution-caryl-chessman
@Pia-Charlotte#100212:
ad. Syrien (og Iran)
Rusland puster til ilden; delvis som hævn mod USAs planer om missilskjold i Polen og Rumænien.
Snart sætter (Ras)putin sig igen for bordenden i Kreml. Han er en hardliner fra Skt. Petersborg, der helt givet - bag sit skæve smil og sine judokast - vil "trimme" Ruslands ca. 147 mio. indbyggere tilbage til stormagtsstatus. Modsat Sovjet-tiden har Rusland nu stor økonomisk fremdrift takket været sine ufattelige energireserver.
Og enig - et rabiat iransk præstestyre kan sagtens destabilisere den mellemøstlige region inden længe. Hormuz strædet er strategisk i fare.
ad. Merkur m.m.
Måske kan din fortræffelige quindelige modne DR-vært Monica Krogh-Meyer komme med nogle input/idéer ifm. sin kulturelle berøringsflade.
Da jeg ikke drikker øl (ej heller Tuborg), er min eneste forbindelse med området et glimrende restaurantbesøg for nogle år siden oppe i Rotunden (ved Tuborg).
Mine rejseplaner for 2012 er af flere grunde rescheduleret. Måske er det meget godt, at jeg ikke - som planlagt - snart skulle til Nice. Det sker nu først primo november 2012.
Og endelig - faktisk glimrende profilbillede af dig og "vovse".
Ja, Putin er en mand, som man nok skal passe lidt på. Og seneste valg gik vist ikke helt efter bogen.
Monica har jeg talt med om dette her, vi tænker lige nu, har et bestyrelsesmøde på selveste Valentin dagen, så må vi se. Det nærmer sig jo med hastige skridt.
Rotunden lyder spændende. Kender den ikke, der blir heller ikke drukket meget øl her mere, jeg tog min part af denne drik i min tid i fagforeningen.
Ja, Nice er som resten af Provencen pakket ind i sne siden igår
http://www.varmatin.com/article/actualites/meteo-vigilance-jaune-et-circulation-delicate-dans-le-var.772556.html - se samme side diaporamas med mange billeder fra området, ligesom min pia-charlotte.com har jeg lagt lidt billeder ud fra vinduet idag.
Jeg ville nok vente med en rejse til Nice, selvom jeg snart skal "på arbejde" i det skandinaviske køleskab.
Billedet er med Pierres gamle hund Pepino. Den var stor, men hans nye Artaban les Soleil er endnu større, jeg tør ikke rigtig stikke snuden så tæt på den store lille hvalp.
Rigtig god weekend fra Provence
@Pia-Charlotte#110212:
Udover good luck med b-møde 14/02/12 takkes for det informative link fra "din distriktsavis". Billedet af de to teenagepiger med snemanden i Brignoles taler sit tydelige sprog. Det kan aktuelt kun lade sig gøre i dele af Østdanmark (inkl. Bornholm).
Post a Comment